Elementaranalyse af CHNS og O
Indholdet af grundstofferne N, C, H, S og O i prøvemateriale kan bestemmes ved elementaranalyse.
DB Lab råder over to Carlo Erba elementaranalysatorer til elementaranalyse.
Bestemmelse af N ved elementaranalyse er valideret over for Kjeldahl N-bestemmelse (råprotein bestemmelse).
TOC, TC, IC, NVOC og TN i vand
DB Lab har TOC udstyr til bestemmelse af IC (uorganisk kulstof), TC (total kulstof), TOC (total organisk kulstof), NVOC (ikke-flygtigt organisk kulstof) samt TN (total nitrogen) i vand. Detektionsgrænsen i rent vand er under 50 ppb.
TOC bruges rutinemæssigt til undersøgelse af rent vand efter Ph. Eur. og USP.
Rengøringvalidering
TOC eventuelt kombineret med TN er særdeles velegnet i forbindelse med rengøringsvalidering (cleaning validation). Et passende områdes afrenses med specielle swabere. Swaberne overføres derpå til beholdere og tilsættes rent vand til ekstraktion af aftørret materiale. Indholdet af TOC og evt. TN bestemmes.
TIC i geler og faste stoffer
DB Lab har også TIC udstyr til bestemmelse af TIC (total uorganisk kulstof) i faste stoffer (f.eks. pulvere og geler). Uorganisk kulstof kan være kuldioxid, kulsyre, bicarbonat (også kaldet hydrogencarbonat) og carbonat. Målingen foregår ved, at prøven overføres til lukket beholder og gøres sur med fosforsyre. Uorganisk kulstof omdannes derved til gasarten kuldioxid, som ledes til en detektor, hvor mængden af uorganisk kulstof bestemmes. Indholdet af uorganisk kulstof har blandt andet betydning for surhedsgraden (pH) i geler.




